Nye hjemmesider
 
 

Som I sikkert allerede har bemærket, er der nye hjemmesider på vej til Vamdrup Jagtforening. Skydebanens nye hjemmeside er allerede lavet og den traditionelle foreningshjemmeside vil følge efter om kort tid.

Det sker mest fordi de gamle sider er lavet til Pc og derfor ikke lever op til de moderne medier, man bruger, først og fremmest mobiltelefonerne, hvor de nuværende menuer er svære at læse, -men det giver også en kærkommen lejlighed til at ”slanke” modellerne og gøre dem mere moderne. Det er trods alt snart 20 år siden, jeg byggede foreningens første hjemmeside.

Samtidig med at hjemmesiden skifter udseende får siderne også ny webmaster. Jeg har længe bedt om at få et yngre medlem til at overtage arbejdet, og Tommy Petersen har nu sagt ja og bliver ny webmaster på begge sider.

Jeg ønsker ham alt godt og takker for godt samarbejde fra alle udvalg og medlemmer.

Michael Jakobsen